LYSSKILTE | FACADESKILTE | LOGOSKILTE
Lysskilte og facadeskilte er med til at “brande” din virksomhed og dermed skabe genkendelighed. Med et lysskilt på bygningen vil forbipasserende lægge mærke til din bygningsfacade på lang afstand. Lysskilte og facadeskilte kan fremstilles på mange måder, og vi tilbyder…
- Slanke eller kraftige lysskilte og facadeskilte med energivenlige LED lysinstallationer
- Lys gennem hele facadeskiltet – eller kun gennem selve logo´et
- Logoskilte i valgfrit design – i vejrbestandige og genanvendelige materialer af høj kvalitet
- Solid konstruktion og flot forarbejdning
- LED lysskilte, lyskasser og facadeskilte med lang levetid
LED lyskasser, lysskilte og facadeskilte er med til at “brande” virksomheden
Når man tilfører lys til et skilt, sker der noget magisk: Der bliver lagt mærke til skiltet både nat og dag. I Danmark har vi mange mørke timer, og derfor kan det være en rigtig god idé at gøre opmærksom på sig selv – også når det er mørkt. Lysskilte og facadeskilte forsynes i dag med LED dioder, der har et minimalt strømforbrug. Dermed udgør skiltene ikke en stor belastning for hverken klimaet og strømregningen.
På dette billede ses et lysskilt fremstillet i gennemlyselig, støbt akryl. Skiltet er med afrundede hjørner - og lyset kastes både fremad og op mod muren. Sidstnævnte bevirker, at der efter mørkets frembrud ses en flot hvid kontur rundt om skiltet.
På dette billede vises et kun 2 cm tykt LED Slimlux lyspanel til udendørs brug. Panelet er beklædt med gennemlyselig folie og sort block-out folie.
Til 4Sounds facade har vi fremstillet dette rektangulære lysskilt, som består af en sortlakeret bagkasse i aluminium og en front af gennemlyselig, støbt akryl med folie. Facaden er desuden forsynet med aluminiumsbånd med udskårne instrumenter med print.
Her vises et aluminiumspanel med fremhævede lysende akrylbogstaver.
Til FDM´s facade har vi fremstillet et logo bestående af 3 skilte med afrundede hjørner. Skiltene er fremstillet i støbt, gennemlyselig akryl - både foran og bagpå. Derfor lyser skiltene både fremad og bagud, og der ses en hvid kontur omkring logotrækket, når det er mørkt.
På dette billede ses både et logoskilt og facadebogstaver. Begge dele er fremstillet som vore ultraslanke SlimLux skilte med en dybde på kun 2 cm. I skiltene er indbygget lysdioder, der sørger for et flot og ensartet lysudbytte gennem akrylfronten. Du kan læse mere om SlimLux her:
Dette kunstværk er udført i pulverlakeret aluminium. Logoskiltet over døren er udført i aluminium med fremhævet akryl tekst med lys. Lysinstallationen er hvid LED.
Ønsker du et meget langt lysbånd uden synlige samlinger, kan vi anbefale vore lysskilte med en front af FlexDug. Disse skilte består af en bagkasse i kraftig aluminium og en stærk, glasfiberarmeret og gennemlyselig dug. Dugen er i sig selv hvid - men den beklædes med UV-bestandig folie i de ønskede farver.
Dette lysskilt er fremstillet som et ultratyndt SlimLux LED-panel med en dybde på kun 2 cm. Skiltet er med indbyggede LED-lysdioder, der sørger for en helt jævn og ensartet lysfordeling.
På Færøerne har vi stået for al skiltning til "Magn" benzinstationerne. Vi leverede blandt andet disse lange lysbånd uden synlige samlinger. Lysbåndene er fremstillet med fronter af glasfiberarmeret Flexdug. SRI Sign Solution A/S blev valgt som leverandør, fordi vore skilte er særdeles robuste - og dermed tåler at blive udsat for ekstreme vejrforhold. Mere information om projektet her:
Dette Hyundai lysbånd til facaden er endnu et eksempel på et lysskilt uden synlige samlinger. Fronten er fremstillet af Flexdug, der er spændt op på en bagkasse af aluminium.
På dette billede er placeret et ultra-slankt lysskilt over indgangsdøren til restauranten Cous Cous. Der er tale om vort smalle SlimLux LED-panel.
Til Rankin Park i Esbjerg har vi fremstillet dette lysskilt i cortenstål, som med tiden får et "rustent" look. Logobogstaverne er udfræsede, og der er ilagt hvid støbt akryl. I lysskiltet er indbygget vandtæt hvid LED-lys.
Her ses et lysskilt, som er fremstillet i lakeret aluminium. Logo og bogstaver er udskåret - og uden på udskæringerne er placeret et logo og bogstaver i 15 mm gennemlyselig akryl. Både logo og bogstaver er på fronten forsynet med sort folie. Lyskilden er energivenlige LED lysdioder, som er placeret inden i skiltet.
Dette lysskilt med afrundede hjørner er monteret på en bygning. Det er fremstillet i akryl pålagt folie i 3 farver, og der kommer lys ud gennem hele fronten samt siderne. Skiltet måler 30 x 30 cm, mens dybden er 6,5 cm.
Lysskilt til muren i akryl. Lysskilte og facadeskilte, der er fremstillet i gennemlyselig akryl, sørger for, at der kommer lys gennem hele skiltet - og ikke kun navnet.
Til Sony i Sverige har vi fremstillet disse meget store, runde logoskilte i 3D flerlagskonstruktion. Inderkonstruktionen er forkromet, og der er indbygget neonbelysning.
Til et fjernevarmeværk har vi leveret dette store logo. Pilene er fremstillet i aluminium, som er pulverlakeret hhv. grønne og røde, og pilene måler ca. 3 x 5,5 meter. Uden på skiltene er lagt neon konturrør, som lyser op efter mørkets frembrud.
Dette billede viser logoskiltene på billedet ovenfor. I mørke kan logo´et ses på lang afstand - takket være lysene fra neonrørene på forsiden.
Dette facadeskilt er fremstillet med en kant af massiv kobber. Frontpladen er lavet i opal, gennemlyselig akryl med sort tekst. Skiltets diameter er 70 cm og dybden er 12. Med tiden vil skiltet få naturlig patina.
Dette runde lysskilt har en diameter på 55 cm. Det er fremstillet i sortlakeret aluminium med en front af gennemlyselig akryl. I skiltet er indbygget LED-dioder med lavt strømforbrug.
Roast Coffee har valgt et facadeskilt med en diameter på 60 cm. Beslag og kant er fremstillet i sortlakeret akryl, og lyset kommer ud gennem hele fronten, som er fremstillet i akryl med folietekst. I skiltet er indbygget højtydende LED-dioder med lavt strømforbrug.