Ja, vi ved, at spørgsmålet kan have flere betydninger :-). Både: Hvad vil I gerne fortælle omverdenen? Og: Har I skilte (nok) i bygningen?

Men det hænger faktisk sammen. Skilte er med til at profilere virksomheden/institutionen over for omverdenen, og har I netop bygget nyt eller ændret indretningen i en eksisterende bygning, kan der være behov for at (gen)overveje skiltningen.

Det er nemlig utrolig vigtigt, at skiltene er med til at skabe både overblik og tryghed for gæster, kunder og andre besøgende.

Her får du et par tips til, hvilke typer indendørs skilte, I bør overveje at investere i:

  • Dørskilte: På eller ved siden af alle døre i bygningen bør I montere små skilte, der fortæller, hvad rummet bag døren bliver brugt til. Det kan være et skilt med et piktogram, som du for eksempel kender det fra toiletdøre. Eller det kan være et navneskilt, der viser, hvem der sidder i kontoret bag døren.
  • Bordskilte: Måske sidder I flere mennesker samlet i det samme lokale? Så gør det nemt for besøgende at finde hen til den rette person ved hjælp af bordskilte. Bordskilte gør et kontor mere overskueligt, og det er mere personligt at kende navnet på den, man snakker med.
  • Oversigtstavler: Hvis I får mange besøg udefra, kan det være en god idé at placere en oversigtstavle ved indgangen eller andre centrale steder i bygningen. På tavlen er vist en oversigt over indretningen af hele bygningen, og din gæst får at vide, hvor han befinder sig lige nu. Det skaber tryghed at vide, hvor man er – og hvor man skal gå hen.
  • Vejvisere: På relevante steder i bygningen kan I overveje, om der er behov for at placere skilte med pile, der viser vej.  Det kan være skilte med pile, der viser vej til forskellige områder. Eller skilte placeret på steder, hvor den besøgende pludselig skal skifte retning, for eksempel dreje om et hjørne.
  • Sikkerhedsskilte: Er der områder i bygningen, hvor man skal være ekstra opmærksom? Det kan være, at den besøgende skal advares om brandfare, informeres om flugtveje eller skal iføre sig værnemidler? Så gælder det også om at få den slags skilte på plads.

Hos SRI har vi lavet indendørs skilte i mange år, men vi har især haft succes med en type skilte, nemlig vores PrestigeSigns®. Det skyldes, at PrestigeSigns® findes som både dørskilte, bordskilte, oversigtstavler og vejvisere. Det skaber et flot og ensartet udtryk at bruge samme type skilte overalt i bygningen.

Hvis du gerne vil se eksempler på vores PrestigeSigns®, der er fremstillet i aluminium med en overflade, som ligner “børstet stål”, se kast et blik på disse 2 datablade: